Mand stukket med kniv og bortført

En mand er blevet stukket op til flere gange med en kniv og efterfølgende bortført i en bil.

Politiets teknikkere undersøger i øjeblikket området.
Politiets teknikkere undersøger i øjeblikket området.
Foto: Hans Olav Sandal, TV MIDTVEST

Rute 12 Ilskovvej var onsdag morgen afspærret i begge retninger grundet en politiefterforskning. 

To mænd på henholdsvis 37 og 41 år er anholdt i en grove voldssag fra Herning, hvor en 41 årig mand fra Silkeborg-området blev stukket med en kniv i går i Herning.

Den 41-årige silkeborgenser blev tildelt flere knivstik og blev efterfølgende bortført i en bil, som politiet satte jagten ind efter. Under politijagten forulykkede bilen, og de to gerningsmænd blev efterfølgende anholdt.

Ifølge specialanklager Lise Hebsgaard har overfaldet og bortførelsen fundet sted i tidsrummet mellem 01.20 og 02.55.

Den forurettede blev kørt til sygehuset til behandling for knivstik.

De to anholdte sigtes for frihedsberøvelse og grov vold og fremstilles i grundlovsforhør kl.13.30.