Flex-betjente er for fleksible

Flex-betjente der har fokus på narko i nattelivet viser sig for sjældent. Det mener en værtshusejer.

100210_peppers001.jpg

Michael Stentoft, som ejer Peppers i Herning, efterlyser de såkaldte flex-betjente. Flex-betjente er civilt klædte betjente, som har særlig fokus på narko i nattelivet. Men Michael Stentoft synes at betjentene er lidt for fleksible.

- Jeg overtog Peppers i marts sidste år, og har måske haft besøg af dem en til to gange siden, siger Michael Stentoft.

Flex-betjentene bliver let trukket over på andre opgaver eller sparet væk, når politiet har travlt. De er nemlig lettest at flytte med.

- Det er korrekt, at vi ikke haft mandskab nok, til at bemande alle flex-patruljer på alle syv stationer, siger Claus Hilborg, Leder, Lokalpolitiet Holstebro.

Midt- og Vestjyllands Politi vil nu fremover prioritere flex-patruljerne højere.