Flere flyafgange fra Karup skal sikre økonomien

DAT vil gerne sætte sig på en større del af indenrigsflyvningerne, og det bliver især Midtjyllands Lufthavn, der skal trække læsset.

Danish Air Transport vil have flere afgange fra Midtjyllands Lufthavn i Karup.
Danish Air Transport vil have flere afgange fra Midtjyllands Lufthavn i Karup.
Foto: Flemming Christensen

Det går rigtig godt for det jyske flyselskab DAT, Danish Air Transport.

Sidste år øgede DAT omsætningen fra 644 mio. kr. til 193 mio. kr., men ambitionen er at blive endnu større, og her kommer lufthavnen i Karup til at spille en væsentlig rolle. Det skriver Jyllands-Posten.

Antallet af daglige afgange fra Midtjyllands Lufthavn blev for få uger siden øget fra 8 til 10, og DAT forventer, at der er basis for endnu flere flyvninger.

- Indtil videre har vi fået god respons fra kunderne. Antallet af passagerer er stigende, og vi forventer, at det fortsætter, siger Jesper Rungholm, adm. direktør og ejer af DAT, til Jyllands-Posten.

I 2016 fløj 155.000 passagerer fra Midtjyllands Lufthavn i Karup, og Midtjyllands Lufthavn har det seneste år haft den størst vækst i trafikken af alle de danske lufthavne.