Flere af landsdelens asylansøgere bliver kristne

Over hundrede asylansøgere og flygtninge har på landsplan konverteret til kristendommen i 2016.

040313_Kirke.jpg

Flere og flere asylansøgere og flygtninge vælger at konvertere til kristendommen. Alene i 2016 har 110 valgt at lade sig døbe i den danske folkekirke. Det skriver dr.dk.

De søger efter en større mening i tilværelsen.

Alene i Holstebro har sognepræst i Nørrelandskirken, Carsten Ørum Jørgensen, døbt 31 asylansøgere siden december.

- Det er en helt ny situation, der er opstået, og som også opstår flere steder i de her år, fortæller Carsten Ørum Jørgensen til dr.dk.

Det er hovedsageligt iranere, som vælger at tage skridtet fra eksempelvis islam til kristendom.

- Jeg tror, at der sker noget helt særligt med de mennesker, der er på flugt, og som oplever forfærdelige ting. De søger efter en større mening i tilværelsen. De siger, at der må være et alternativ til den ondskab, de ser, fortæller Carsten Ørum Jørgensen til dr.dk.

Ikke uden konsekvenser

Præsterne fortæller også, at det er med livet som indsats, at de konverterer.

Det er dog ikke uden risiko, at asylansøgerne skifter religion.  Professor ved Københavns Universitet Marlene Ringgaard Lorensen lavede i 2014 et studie af konvertitter i Apostelkirken i København.

- Alle dem, vi har snakket med, er meget bevidste om, at det kan have fatale konsekvenser at konvertere. Præsterne fortæller også, at det er med livet som indsats, at de konverterer, siger hun til dr.dk.