FC Midtjylland skriver kontrakt med ung brasser

FC Midtjylland skriver kontrakt med 20-årige Evander.

Evander glæder sig over 4-1 målet, da FCM vandt i Farum mod Nordsjælland i oktober sidste år.
Evander glæder sig over 4-1 målet, da FCM vandt i Farum mod Nordsjælland i oktober sidste år.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Den unge brasilianer Evander skal spille fodbold på heden de næste fem år. Superligaklubben underskriver en købskontrakt efter Evander har været udlejet i en periode fra den brasilianske fodboldklub Vasco Da Gama fra Rio de Janeiro. 

FC Midtjylland har udnyttet købsklausulen i Evanders lejekontrakt.

- Der er grund til at rose vores scoutingafdeling for at finde Evander, og vores trænerstab for at integrere ham i klubben og på holdet. Der er stadig arbejde at gøre i forhold til Evanders fodboldmæssige udvikling, men potentialet er enormt, så det er en fantastisk signing.

4:29
Evander er i øjeblikket sammen med resten af FCM-truppen på overlevelsestur: B. S. Christiansen har været på tur med både Bubber og Basserne. I dag var det så Superligatruppen fra FC Midtjylland's tur til at tage med den tidligere jægersoldat i vildmarken.

Evander kom til klubben i sensommeren 2018, og han debuterede for FC Midtjylland med en scoring i pokalkampen mod Dalum den 26. september, og tre dage senere gjorde han sin entré i den danske Superliga i hjemme på MCH Arena mod Hobro IK.

- Det er altså en spiller, som var nomineret til Golden Boy-trofæet i 2018, siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen i en pressemeddelelse.

Golden Boy er en pris, der gives af sportsjournalister til en ung spiller, der spiller i Europa. 

Evander har spillet 12 kampe og scoret tre mål for FC Midtjylland indtil nu.