Elever skal give lærere karakterer

På Skive Handelsskole er det ikke kun eleverne, der får karakterer. Også lærernes indsats bliver evalueret.

Jesper Dahlgaard lærer fra sig, men lærer også selv en del af elevernes evalueringer.
Jesper Dahlgaard lærer fra sig, men lærer også selv en del af elevernes evalueringer.
Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

Ved hjælp af spørgeskemaer, refleksion og samtaler har eleverne på Skive Handelsskole fået til opgave at slå fast, hvor deres lærere kan forbedre sig.

De er en del af et forskningsprojekt, der skal sikre endnu bedre undervisning, og selvom eleverne har skullet vænne sig til deres nye rolle, er de glade for den.

- Vi er vant til selv at blive vurderet på det ene og andet og kun modtage undervisning uden at reflektere tilbage på den. Men nu skal vi se give respons tilbage på den, og det er meget sjovt.

Det forklarer Johann Visby, og hun bliver bakket op af sin klassekammerat, René Madsen, der dog sætter pris på især en lille detalje:

- Vi har fået at vide, at det er anonymt, og det beroliger mig da lidt. Men jo, det har da været lidt grænseoverskridende at skulle fortælle, hvad man egentlig synes om en lærer, forklarer han med et bredt smil på læben.

Giver mere refleksion

Også for handelsskolens lærere har det nye projekt krævet lidt tilvænning.

- Det er jo ikke min personlighed, men min undervisning, de vurderer. Men jeg kan jo alligevel ikke lade være med at være lidt interesseret i, hvad de mener, forklarer Jesper Dahlgaard, der underviser 

Det er Aarhus Universitet, der sammen med Skive Handelsskole står bag forskningsprojektet. Men nu skal også andre uddannelsinstitutioner med i projektet. Region Midtjylland har støttet den gensidige evaluering med 5,9 mio. kroner, så den i første omgang skal udbredes til yderligere fire skoler.

Og Jesper Dahlgaard, der nu skal give sine egne erfaringer videre, er da heller ikke i tvivl om, at projektet er en god idé.

- Det er da helt sikkert, at man lærer noget af det. Man får tid til at reflektere over undervisningen og snakke med forskerne om, hvad det betyder, når man gør nogle forskellige ting. Man bliver bevidst om nogle ting i sin undervisning, lyder det.