TV MIDTVEST

Efter Siemens-lukning: Byrådsmedlem har aldrig hørt ønske om at udvide

Byrådsmedlem Frank Heidemann Sørensen (A). Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Siemens forklaring på hvorfor de er nødt til at lukke fabrikken i Engesvang skaber stor undren dagen efter nyheden.

Siemens' forklaring af, hvorfor virksomheden ønsker at lukke fabrikken i Engesvang skaber stor undren  dagen derpå.

Onsdag kom det frem, at fabrikken lukker ned, fordi Siemens ikke har plads til at udvide. Men den udmelding er ikke fair, ifølge et lokalt byrådsmedlem. Han har aldrig hørt fra fabrikken, at de gerne ville have mere plads.

- Jeg synes, at det er okay, at Simens lukker ned - det er deres soleklare ret. Men så ville det være mere ærligt og ordentligt at sige, at det er fordi, de gerne vil samle det hele på én matrikel, og at vingerne derfor skal til Aalborg. Så havde der ikke været noget, men den her undskyldning synes jeg ikke, de kan være bekendt, siger Frank Heidemann Sørensen (A), der sidder i byrådet i Ikast-Brande Kommune.

Læs også Opdateret: Nødvendige massefyringer i Engesvang

Heller ikke Kai Pape, der er næstformand i Engesvang Lokalråd og har boet i byen de seneste 25 år, køber forklaringen om, at der ikke er plads til at udvide.

- Hvis Siemens gerne vil udvide, så er der 18 tønder land her, som de kunne udvide på, siger Kai Pape og henviser til en stor, tom grund i byen.

3F er lige nu i forhandlinger med Siemens omkring de 430 fyrede medarbejderes fremtid. Forhandlingerne skal være afsluttet om 21 dage.

Tip os Har du et godt tip?