Dropper Dannebrog: Herning sparer 200.000

Herning Kommune dropper Dannebrog og sparer 200.000. Nu skal der eventflag op i stedet.

050612flag.jpg

Det danske nationalflag, Danneborg, er snart fortid i Herning. Kommunen kan nemlig spare 200.000 ved i stedet at hænge eventflag op. Det skriver dr.dk.

Flag, der hænger ved indfaldsveje, når der er arrangementer i Messecenter i Herning, er nemlig bekostelige at hejse og hale, fordi det skal gøres uden for normal åbningstid. Derfor skal der nu flag op, der må hænge i flagstængerne døgnet rundt.

- Når vi skal spare penge, er det her ét af de steder, som måske er flødeskum på kagen i forhold til at skære på andre kerneområder, fortæller Dennis Flydtkjær (O), der er 2. viceborgmester i Herning Kommune.

Beslutningen er truffet i forbindelse med en større sparerunde.