DMI med brøler: Vesterhavet stiger med otte meter

Panikken var ved at sprede sig, da DMI ved en fejl varslede at Vesterhavet ville stige med otte meter.

Vesterhavet skulle ifølge DMI stige med otte meter, men til al held var der tale om en fejl.
Vesterhavet skulle ifølge DMI stige med otte meter, men til al held var der tale om en fejl.
Foto: Kystdirektoratet

I flere minutter var landets beredskaber ved at forberede sig på national katastrofesituation. Mandag aften udsendte DMI nemlig en varsel, der lød på, at Vesterhavet ville stige med otte meter. Derfor blinkede alle røde lamper på DMI’s hjemmeside og meldte, at en national oversvømmelse var under opsejling. Men…

Varslet var en test, der ikke skulle have været sendt ud i offentligheden, oplyser DMI.

- Ting, der kommer fra os, plejer at være troværdige, så vi trækker slet ikke på smilebåndet. Vi har røde ører. Vagtchefen, der var på pinden i går, er meget ked af det, siger Knud Jakob Simonsen, beredskabschef, DMI.

Herefter blev DMI kimet ned og måtte efterfølgende berolige bekymrede borgere.

Også i Hvide Sande nåede man at se efter en ekstra gang, da varslet nåede Vesjylland.

- Jeg nåede lige at tænke: ”hvad sker der?”, men jeg fandt hurtigt ud af, at det må have været en fejl. For hvis vandet stiger med otte meter i Hvide Sande - ja, så er det ovre, siger havnevagt på Hvide Sande Havn, Tom Hebsgaard-Pedersen.  

Varslet havde en levetid på otte minutter, inden det blev trukket tilbage.