Dansk Folkeparti-politiker sygemeldt med stress

Dennis Flydtkjær er sygemeldt med stress – både fra sit arbejde i byrådet i Herning og i Folketinget.

Dennis-Flydtkjaer.jpg

Ifølge aoh.dk er byråds- og folketingspolitiker Dennis Flytdkjær sygemeldt resten af året. Dansk Folkeparti-politikeren er blevet sygemeldt med stress.
- Jeg er rigtig ked af, at Dennis er sygemeldt. Han er jo den erfarne af os to, men jeg skal nok klare årets sidste byrådsmøde alene, siger Erling Præstekjær, der er byrådsmedlem i Herning og næstformand i Dansk Folkepartis lokalafdeling til aoh.dk.

Ingen suppleant i Folketinget
Peter Skaarup, der er gruppeformand for Dansk Folkepartis folketingsgruppe forklarer ifølge aoh.dk, at de er i løbende kontakt med Dennis Flydtkjær om sygemeldingen, og at der ikke bliver indkaldt en suppleant. Sygemeldingen gælder resten af året, men der bliver ikke indkaldt en afløser for Flytkjær. Hans opgaver i Folketinget bliver fordelt mellem de andre medlemmer.