Danmarks første skolehunde til eksamen

Skolehundene skal være med til at gøre en pædagogisk forskel for de skoleelever, den arbejder sammen med.

1:37

Det er ikke kun lærere, men nu også hunde, der skal være en del af undervisningen på landets skoler. Hundene er nemlig med til at skabe ro omkring eleverne, og nu er de første tre hunde uddannet til at være med i skole.

- Vi oplever, at når vi bringer hunden i spil sammen med børn, så får vi en form for isbryder ind i det relationelle arbejde mellem lærer og børn og mellem børn og børn, fortæller Rikke Espersen, der er medstifter af skolehunden.dk.

Det tager otte måneder at uddanne en skolehund. På Park Skolen i Struer har de ansat labradoren Eddie, der skal arbejde sammen med børn med særlige udfordringer.