TV MIDTVEST

Brutale overfald på 27-årig kvinde

Politiet anholdt 40-årig mand fra Staby efter to brutale overfald eft anholdt Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

40-årig mand anholdt efter voldsomt dobbelt-overfald på samlever

En 40-årig mand fra Staby er blevet anholdt af politiet efter han i går overfaldt sin 27-årige samlever og, i to omgange, udsatte hende for brutal vold.

Den 27-årige kvinde forlod, i bil, parrets bopæl i Staby efter et skænderi. Mellem Staby og Madum holdt hun ind til siden for at tale i mobiltelefon,  og blev her påkørt bagfra af den  40-årige samlever.

Kvinden blev efterfølgende trukket ud af bilen og tildelt adskillige knytnæveslag og spark. Det oplyser Kjeld Nedergaard fra Lokalpolitiet i Ringkøbing.

Det lykkedes imidlertid den 27-årige kvinde at flygte fra samleveren, hvorefter hun i bilen kørte til noget familie i Hvide Sande.

Her gentog voldsepisoden sig ved 20-tiden, da samleveren overfaldt kvinden mens hun var ude med en skraldepose. Igen blev hun sparket og slået flere gange, indtil tililende fik jaget den den 40-årige på flugt.

Politiet kunne ved fire-tiden i nat anholde den 40-årige mand på bopælen i Staby og vurderer nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Tip os Har du et godt tip?