Brand på svineslagteri under kontrol

Brandvæsnet og Beredskabstyrelsen kaldt til brand på Tican.

Brand på Tican
Foto: Camilla Schiøler, TV MIDTVEST

Alle 450 medarbejdere blev evakueret, da der mandag eftermiddag udbrød brand på svineslagteriet Tican i Thisted.

Direktør Ove Thejls oplyser til www.tvmidtvest.dk, at branden opstod tæt på nogle rør i forbindelse med en silo inde midt på fabriksområdet. 

- Der stod en del flammer op ved siden af siloen i begyndelsen, men nu har vi fået at vide, at branden er under kontrol. Vi har dog endnu ikke fået lov til at vende tilbage til fabrikken, så indtil videre står vi ude på havneområdet, fortæller han.

Direktøren undertreger, at der er ikke er nogen, der er kommet til skade ved branden. Til gengæld bliver slagtningerne ikke genoptaget i dag.

- Lige nu er det dog min helt klare forventning, at slagtningerne bliver genoptaget i morgen. Branden opstod ikke i et område med kritisk produktionsudstyr, siger Ove Thejls.