Arla flytter produktion til Troldhede

Flytningen betyder formentlig en investering på 60 millioner kroner.

Foto: Arkiv

Arla flytter sin produktion af hvidskimmeloste fra Fredericia til Troldhede Mejeri.

Det sker, fordi mejerikoncernen har besluttet at lukke mejeriet i Fredericia med den begrundelse, at produktionen vil kræve for mange investeringer på lang sigt. Lukningen forventes at ske i starten af 2019.

Mejeriet i Fredericia producerer ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern 2500 tons hvid skimmelost om året, og mejeriet i Troldhede skal derfor udvides for at få plads til den store produktion. 

- Vi har ikke helt overblik over, hvor meget der skal laves om endnu, men det bliver en investering omkring 60 millioner kroner. Det tager tid at sikre den samme kvalitet som i Lillebælt, men vi regner med at være klar i begyndelsen af 2019, siger presseansvarlig i Arla, Åse Andersson til dagbladet.