Alvorlig ulykke: Faldskærmsudspringer sad fast under fly

En faldskærmsudspringer hang her til aften under et fly i mere end en halv time, uden at flyet kunne lande.

Indsatslederen roser piloten for et flot stykke arbejde. I baggrunden ses flyet.
Indsatslederen roser piloten for et flot stykke arbejde. I baggrunden ses flyet.
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Et faldskærmsudspring ved Lindtorp Flyveplads var her til aften meget tæt på at ende i en katastrofe, da en mands faldskærm satte sig fast under flyet. 

- Det var en faldskærmsudspringer, der var ude for at øve sig med en instruktør, og i forbindelse med det sker der noget, som gør, at han får linen viklet rundt om sin fod og han ikke kan komme fra flyet. Han kommer så uheldigvis til at hænge under flyet, og instruktøren som springer ud fra flyet vender sig om, og kan så se manden hænge under flyet, fortæller indsatsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi Lasse Ivan Øe til TV MIDTVEST.

Efterfølgende gjorde instruktøren sit absolut bedste for at lande hurtigst muligt, så han kunne give piloten besked om, at der altså hang en mand under flyet. Det kunne piloten hverken se eller mærke. 

- Så skulle der tages nogle beslutninger i en fart. Så der blev tilkaldt en masse myndigheder med det samme, forklarer indsatslederen.

Han sad fast under flyet, hvor han endte med at hænge i mere end en halv time, imens man på landjorden forsøgte at finde ud af, hvordan de skulle få ham ned i sikkerhed.

Redningshelikopteren var her til aften til stede på Lindtorp Flyveplads.
Redningshelikopteren var her til aften til stede på Lindtorp Flyveplads.
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Stor redningsaktion

Efter mere end en halv time lykkedes det at få manden ned.

- Planen blev, at der blev lagt en masse skum ud, så piloten kunne lande flyet i det så blidt som overhovedet muligt. Man vurderede, at manden under flyet var ved bevidsthed, og piloten har fløjet i mange år og er meget erfaren, og han har kun fået ros for, at det nok er den bedste landing, han nogensinde har lavet, fortæller indsatslederen. 

Den mandlige faldskærmsudspringer kom ned på jorden i live, og har det efter omstændighederne godt. Men han er kørt til sygehuset.

1:17
Interview med politiets indsatsleder
Da man ikke kendte til mandens tilstand, mens han stadig var fanget under flyvet, så måtte man gennemtænke alle scenarier. Derfor er der her til aften masser af bemandskab til stede i Lindtorp.
Da man ikke kendte til mandens tilstand, mens han stadig var fanget under flyvet, så måtte man gennemtænke alle scenarier. Derfor er der her til aften masser af bemandskab til stede i Lindtorp.
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST
Det lykkedes at få manden ned i live, men hans tilstand er endnu ukendt.
Det lykkedes at få manden ned i live, men hans tilstand er endnu ukendt.
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST